Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Konfirmander blev udstyret med kroner og håndsprit

Efter lang ventetid og stor usikkerhed på grund af corona-situationen lykkedes det endelig at få afviklet de fleste af årets konfirmationer i Kristkirken. Ganske vist måtte deltagerne kun sidde på hver tredje bænkerække, men det gik ikke mærkbart ud over stemningen, da i alt 17 unge blev konfirmeret lørdag den 13. og søndag den 14. juni.

Undervejs i de to gudstjenester blev der uddelt små gaver til konfirmanderne. Lørdag fik Jan Holm Mortensens konfirmander en hæklet coronavirus som en påmindelse om det mærkelige forår, der kom til at påvirke deres konfirmation. Og til sidst fik de en lille flaske håndsprit med påskriften "Jeg er allerede ren", som understregning af, at Gud har styr på verden, selv om den nogle gange ser ustyrlig ud.

Michael Lerche Nygaard havde søndag allieret sig med bedemand Allan Jakobsen, der tidligere har været chauffør og butler for kongehuset. Meget passende placerede han en krone på hovedet af hver konfirmand, mens Michael Lerche Nygaard forklarede, at konfirmanderne i dåben blev børn af universets konge og derfor må betragte sig selv som prinser og prinsesser.

Den anden halvdel af Jan Holm Mortensens konfirmander bliver konfirmeret i Kristkirken søndag den 4. oktober kl. 10.30.

Del dette: