Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Plejehjemsbeboere nød gudstjeneste i det fri

Der var høj sol og fuglekvidder i luften, da haven ved Plejecenter Teglgårdsparken onsdag formiddag lagde rammer til en gårdsangergudstjeneste for centrets beboere. Flere af dem sad parat i på stole og rollatorer, da præst, organist og korsangere fra Kristkirken holdt gudstjeneste med dem.


For at undgå smittespredning har der ikke været afholdt gudstjeneste på Teglgårdsparken under corona-krisen, men da det nu er tilladt mødes i haven udenfor, fik organist Lars Elmholdt Christesen den idé at flytte gudstjenesten med udenfor. Det krævede et lettere instrument, så i stedet for Teglgårdsparkens klaver havde organisten medbragt et euphonium (en stor messingblæser). Og med hjælp fra tre af kirkens korsangere og havens fugle var der masser af vellyd i haven, hvor sognepræst Michael Lerche Nygaard ledte gudstjenesten og prædikede om pinsen.


Gudstjenesten frembragte både smil og friske bemærkninger fra beboerne, og Teglgårdsparkens aktivitetsleder Lene Lind Brødsgaard kalder gudstjenesten en stor succes.


"Vores beboere synes jo generelt, at det er rart, at der sker noget igen. Flere gav også udtryk for, at det var dejligt at være ude i naturen og høre fuglene synge med. Måske skal vi tænke lidt kreativt fremadrettet, bare engang i mellem," siger hun.


Fotos: Jonatan Bøndergaard Ålbæk

Del dette: