Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Påskedag fejres med drive-in gudstjeneste

Påskedag er den dag, der gør det meningsfuldt at fejre gudstjeneste alle andre søndage. Derfor gør det ekstra ondt på mange kirkegængere ikke at kunne fejre påskegudstjeneste i kirken og ønske de øvrige kirkegængere glædelig påske.

Der er dog muligt at rykke lidt tættere sammen uden at gå på kompromis med myndighedernes instrukser. Derfor inviterer Kristkirken i år til drive-in gudstjeneste påskedag kl. 10.30. Det hele bliver filmet og streamet, så man kan følge med, uanset om man sidder derhjemme eller i en bil et sted rundt om Kristkirken, men noget af det, der kommer til at foregå, kan man kun deltage i, hvis man er fysisk til stede i sin bil. Der vil dog være bedst udsyn fra p-pladsen ved Hans Haves Vej, hvor der undervejs vil være forskellige indslag. Så kom i god tid!

MEDVIRKENDE:
Sognepræst Per Damgaard Pedersen
Organist Lars Elmholdt Christesen m.fl.

TEKNIK:
Medbring telefon, ipad/tablet eller pc andet med adgang til mobil-data. Gudstjenesten streames på facebook og her på videosiden.

RETNINGSLINJER FOR DRIVE-IN-GUDSTJENESTEN:
• Kom kun i bil. Gående og cyklister har desværre ikke adgang, men kan streame gudstjenesten hjemmefra.
• Medbring kun folk fra din husstand.
• Alle skal blive i bilerne under hele gudstjenesten. Ruller man vinduerne ned, skal man være opmærksom på afstanden til andre biler, som også har vinduerne rullet ned.
• Sluk lyset på bilen, og undlad at holde i tomgang.
• Følg instrukserne

Del dette: