Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Nye konfirmationsdatoer: Alle konfirmationer udskydes til efter pinse

Regeringens nye tiltag for at begrænse udbredelsen af coronavirus får nu også konsekvenser for årets konfirmationer, som alle flyttes til efter pinse i begyndelsen af juni. Det fremgår af en vejledning, som folkekirkens biskopper i dag har sendt til alle landets sogne.

I Kristkirkens Sogn betyder det, at Michael Lerche Nygaards konfirmationsgudstjeneste flyttes fra søndag den 3. maj til søndag den 14. juni kl. 10.30. Det gælder primært konfirmander fra Søndervang Skole.

Og Jan Holm Mortensen flytter sin fra st. bededag fredag den 8. maj til lørdag den 13. juni kl. 10.30. Det gælder især konfirmander fra Bakkeskolen og Lykkegårdsskolen.

Vi er klar over, at flytningerne har store konsekvenser for konfirmanderne og deres familier. Samtidig må vi understrege, at også de nye datoer er foreløbige, da ingen kan forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig. I forhold til afvikling af gudstjenester og kirkelige handlinger følger vi vejledningerne fra sundhedsmyndighederne og Kirkeministeriet.

Del dette: