Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Niels Jørgen improviserer til Chaplin-film

Niels Jørgen Munk Møller improviserer til Chaplin-film.

Kristkirkens tidligere organist Niels Jørgen Munk Møller vender for en kort bemærkning tilbage, når han mandag den 3. februar kl. 19.30 genfinder sin vante plads på Kristkirkens orgelbænk. Ikke for at spille salmer, men for at improvisere til den næsten 100 år gamle stumfilm "The Kid" fra 1921 med Charles Chaplin i hovedrollen.

"At improvisere til stumfilm er en ældgammel disciplin for organister. Jeg fik smag for det, da jeg læste på konservatoriet, og når nu orgler og klaverer for længst er fjernet fra biograferne, så må vi få den helt særlige oplevelse i kirkerne," fortæller Niels Jørgen Munk Møller, som var organist ved Kristkirken fra 2012-2016. I dag betjener han orglet i Ansgarskirken i Aalborg.  

Han har bevidst valgt en film, som har noget at byde på i en kirkelig sammenhæng.

"'The Kid' var Chaplins første film i fuld længde, og den forblev én af hans absolutte favoritter. Det er en sød og sjov historie om en forældreløs dreng, som Chaplin tager til sig, og som i de fleste af hans film er der masser af alvor under klovnerierne."

Det vil Niels Jørgen Munk Møller selv fortælle mere om, når han introducerer filmen, der varer knap en time og henvender sig til både børn og voksne.

Der er er fri entre til denne særlige oplevelse, og efter forestillingen indbyder Kristkirkens Menighedsfællesskab til kaffe og hygge i Kirkebuen.

Del dette: