Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

De 9 læsninger bygger op til jul i Kristkirken

3. søndag i advent kommer til at skille sig ud fra de øvrige adventssøndage i Kristkirken. Den 15. december kl. 10.30 vil sognepræst Per Damgaard Pedersen og kirkens kantori lede kirkegængerne gennem ni udvalgt læsninger fra Bibelen i en flot og højtidelig musikgudstjeneste.

De ni læsninger giver ved udvalgte nedslag i bibelteksterne hele baggrunden for, at Jesus blev født som hele verdens frelser. Det begynder med skabelsesberetningen og syndefaldet i 1 Mosebog og kommer omkring nogle af de stærkeste messias-profetier i Det Gamle Testamente. Det hele slutter med evangeliernes glade budskab om, at "en frelser er født".

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambrige.

Del dette: