Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Tag på Parkursus med Kristkirken 20.-22. marts 2020

Kursusledere er Lise og Frederik Berggren Smidt.

Har I lyst til at arbejde med jeres ægteskab og give det et eftersyn, så er Kristkirkens Parkursus noget for jer, uanset hvor gamle I er, og hvor længe I har været gift.

Kurset afvikles som et såkaldt PREP-kursus, hvor I bl.a. får:
- Viden om, hvordan I kan pleje kærligheden i hverdagen.
- Konkrete redskaber til at skabe konstruktive rammer for gode samtaler.
- Indblik i, hvordan I kan møde udfordringer i fællesskab.
- Brugbar indsigt i, hvordan I kan bevare og pleje jeres venskab, intimitet og fælles værdier.

PREP er ikke terapi, men et forebyggende kursus, som frit oversat betyder "Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold". Kurset afvikles efter et fast koncept, som veksler mellem undervisning i plenum og samtaletid, hvor man kan tale med sin partner om de forskellige temaer.
Ingen deltagere forventes at fortælle andre kursusdeltagere om deres private liv!

Kursusledere er Lise og Frederik Berggren Smidt fra København. Lise er krops- og psykoterapeut med egen klinik, og Frederik er sognepræst ved Fredens-Nazaret Kirker på Østerbro. Sammen har de udgivet flere bøger om ægteskab og samliv.

Hvornår: 20.-22. marts 2020.
Hvor: Børkop Højskole, Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop. Der er indkvartering på elevværelser med eget badeværelse, enkeltseng og en madras på gulvet.
Pris: 860 kr. pr par. Prisen dækker logi og fuld forplejning fra aftenkaffe fredag til eftermiddagskaffe søndag. Kristkirkens Sogn dækker udgifterne til undervisning og kursusmaterialer.
Program: Kommer senere
Tilmelding: Hurtigst muligt til Karen Storgaard Larsen på tlf. 4098 1944.
OBS: Der kun plads til 20 par.
Arrangør: Kristkirkens Sogn

Del dette: