Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Musik i Kristkirken

Pianokoncert med Jesper René

i Kristkirken søndag d. 14. oktober kl. 16

 

Efterårskoncert. Dejlig drømmende musik, udført af en sandt kunster. Gratis entré. Sæt kryds i kalenderen!

I år er det 100 år siden Claude Debussy døde og det markerer pianisten Jesper René med en række koncerter landet over med klavermusikken.

Således spiller han ved koncerten i Kristkirken den 14. oktober klokken 16 de kendte klaversuiter: Children’s Corner med den kendte Golliwogg’s Cakewalk, Suite Bergamasque med den berømte Claire de Lune, samt storværket Pour le Piano, der er en hyldest til klaveret og dets ny århundrede.

Claude Debussy var en sand fornyer af både klavermusikken og tonesproget og skabte sin helt egen gennemsigtige og billedeskabende musik.


Jesper René er en landets mest koncerterende pianister og har særligt gjort sig bemærket med Bachs monumentale klaverværker Das wohltemperierte Klavier og de ikoniske Goldberg variationer - et værk han har opført flere end hundrede gange - men også Schubert og Chopins musik har på programmet.
Jesper René er født 1974 og debuterede som solist i 1989 med Odense Symfoniorkester under Frans Rasmussen i Haydns klaverkoncert i D-dur.


Julekoncert i Kristkirken med Caroline Henderson

Lørdag d. 17. november 2018 kl. 20.00

Caroline Hendersons koncerter til jul er blevet en sand tradition for mange - og igen i år kan du selvfølgelig opleve den populære jazz-diva og hendes fantastiske stemme. Glæd dig til stemningsfulde koncerter, hvor hun fremfører både gamle klassikere og julesange – og med på scenen får Henderson selskab af den anerkendte jazzpianist og sin musikalske ledsager gennem mange år Nikolaj Hess og den prisvindende guitarist og multikunstner Gustaf Ljunggren.

Det er en koncert, som du ikke vil gå glip af - som en af vores gæster skrev:
”Helt igennem en fantastisk koncert”
kvinde 50-59 år

Billetter: www.nembillet.dk


Få direkte besked

Det er muligt at få direkte besked om kommende musikgudstjenester og koncerter per mail.

Tilmelding til mailinglisten sker på: mirjam(at)kristkirken.dk